Når man taler om Konstantin den Store (171-337e.kr.), taler man om en af de romerske kejsere, der på fornemmeste vis formåede at indskrive sig selv og sin familie i verdenshistorien. Hans tre sønner overtog dynastiet efter ham, og Konstantins nevø, Julian, skulle vise sig at blive den sidste i familien, der kom til at besidde kejsertronen. Han døde i 363 e.Kr.
Det siges, at Konstantin den Store var manden, der udbredte kristendommen i det byzantinske rige. Dette skete blandt andet ved at præge mønter med Kristus’ kors. Forud for et afgørende slag mod Maxentius (romersk kejser i vest), så Konstantin den Store Kristus’ kors i en drøm. Han lod derefter sine soldater bære korsets tegn på deres uniformer, og han vandt slaget. Om der var en reel forbindelse mellem kejserens drøm og den efterfølgende sejr, er umuligt at spå om.
Konstantin den Store
Som kejser besad Konstantin den Store megen magt. Han brugte en del af den på at strukturere og administrere rigets finanser, samt revolutionere rigets sociale og militære reformer. Dette greb han an ved at omstrukturere regeringen og derudover adskille den civile og militære autoritet. Da riget led under inflation, kom Konstantin de Store på at lade en ny guldmønt præge. Han navngav mønten Solidus, og den nye guldmønt kom til at sætte standarden for byzantinsk og europæisk valuta i mere end 1.000 år.
Når man taler om Konstantin den Store, taler man om den første romerske kejser, der konverterede til kristendommen. Som markering af kristendommens betydning for riget, indgik Konstantin den Store, der var romersk kejser over den vestlige del af riget og kejser Licinius, der var kejser over den østlige del, det såkaldte Milano-edikt. Med denne overenskomst, blev kristendommen sikret som en ligestillet religion i Romerriget og sådan videreførte Konstantin og Licinius tankerne fra Galerius’ toleranceedikt fra 311 e.Kr., der bekendtgjorde, at alle kristne havde lov til at praktisere deres religion i Romerriget.
Konstantin den Store var ikke mere end 16 år da han, sammen med sine to brødre, Constantius II og Konstantin II overtog magten. Det var dog ikke uproblematisk for de tre brødre at lede riget sammen, og brødrenes indbyrdes forhold var præget af magtkampe, massakre og personangreb.
Det lykkedes Konstantin den Store at få præget en del mønter i sin tid, og som enhver anden regent sørgede han for, at de blev præget med hans eget portræt, samt tegn og symboler. Formålet var ganske simpelt, at sikre sig, at alle kendte til ham og hans store betydning for riget.
Men på trods af at Konstantin den Store forsøgte at fastslå sin egen autoritet, var det en ganske turbulent tid. Bekæmpelse af ydre og indre fjender kendetegner denne periode i Romerrigets historie. Der faldt først ro over riget, da Konstantin den Stores nevø, Julian den Frafaldne, indtog positionen som kejser. Julian var en dygtig kejser, og modtog navnet ”den Frafaldne” fordi han undergravede Konstantin den Stores kamp for kristendommen, og i stedet indførte den gamle romerske hedenske tro i riget. Julians tid på posten blev dog kort, og under den langvarige krig mod perserne måtte han lade livet i 363 e.Kr., efter at have fået et sværd stukket tværs gennem maven. Dette blev den sidste af de Konstantinske kejsere.
Mønthuset udbyder eksklusivt en originalmønt fra familiedynastiet ca. 348-356 e.Kr. Mønten kan blive din for blot 99 kr. og med købet starter du samtidig en samling på seks flotte mønter fra Konstantin den Stores dynasti. Du kan læse mere og bestille på: www.monthuset.dk eller ved at ringe på 77 30 20 10.
Forbindelsen til London
De romerske mønter er en unik måde at lære om Romerriget og kejserne. Ikke overraskende er det de engelskprægede mønter, der appellerer mest til de engelske møntsamlere. Særligt populære er mønterne præget i London - eller Londonium som romerne kaldte den engelske stad. Grundlæggelsen af London fandt sted kort efter den romerske invasion af de engelske øer i år 43 e.Kr. Først i 286 blev der grundlagt et møntværk.
Bag de første romerske mønter præget i London, stod Marcus Aurelius Mausaeus Carausius (død 293 e.Kr.). Han var romersk feltherre, oprører og militant flådeleder, hvis fornemmeste opgave var at kontrollere den engelske kanal under kejser Diokletian (284-305 e.Kr.). Det viste sig dog, at Carausius stjal og plyndrede fra kejseren, hvorfor han blev fyret fra sin post. Carausius’ modangreb var, at udnævne sig selv til kejser over Britannien - det senere England.
Grundet sine militære forbindelser var Carausius ikke en, man ønskede at komme i karambolage med. Han havde en stor og loyal hær, hvorfor kejseren ikke turde gå i kamp med Carausius. For at manifestere sin magt over Britannien, begyndte Carausius at udgive mønter og medaljer i sit eget navn. Mønterne og medaljerne bar desuden hans portræt, og på den måde blev de første romerske møntværker i England oprettet under fup-kejseren Carausius. Men Carausius var ikke ene om at have sans for snyd og magtmisbrug, hvorfor han i 293 selv blev forrådt af den finansminister, han selv havde indsat på posten. Carausius blev dræbt og finansministeren, der gik under navnet Allectus, lavede endnu et fupnummer og udråbte sig selv som kejser. I sine få år på posten styrkede Allectus dog det romerske møntvæsen med sin finansbegavelse. Kort efter blev han væltet af Konstantin-dynastiet og Britannien var igen en del af Romerriget.
Konstantin den Store gjorde selv brug af de romerske møntværker i Britannien, og lod op til flere mønter præge i og med sit eget navn. Hvis du er så heldig, at få fingrene i en af disse mønter, kan du se, at det var trænge økonomiske tider. Sølvindholdet var derfor ofte helt nede på 2 %. Mønterne blev præget med L, LN og LON, hvilket understreger, at de er præget i London. På trods af sin betydning for Romerrigets mønthistorie, blev det engelske møntværk allerede nedlagt i 326, kort efter Konstantin den Store havde besejret to af sine største modstandere, Maxentius (romersk kejser i vest) og Licinius (romersk kejser i øst).