Ingen forpligtelse – 14 dages fuld returret!

Log ind

Hej

77 30 20 10
Din indkøbskurv er tom.

Francen blev først introduceret som fælles valuta efter revolutionen i 1789-1799, men dens lange og spændende historie begyndte længere tilbage.  

 

 

I de massive sociale og politiske omvæltninger der fulgte i kølvandet på den franske revolution (1789-99), forsøgte den revolutionære regering – Direktoratet – at indføre en mere logisk og rationaliseret forvaltning af statens nationale anliggender. Tiden var præget af nybrud og et stærkt ønske om, at gøre op med foregående regimers samfundsform.

Som en del af den nye orden blev møntvæsenet revolutioneret. Regeringen indførte et metrisk vægt og volumensystem, et system, der sidenhen er blevet standard i de fleste af verdens lande. Derudover blev der også indført en ny kalenderform, der begyndte – og derefter talte - dagene fra Republikkens grundlæggelse i september 1792. Kalenderen var dog ikke en udtalt succes, og efter blot et årti vendte man tilbage til den gamle kalenderform. francens-historie

Der blev også indført en ny betalingsenhed, nemlig et decimalt system. Den nye værdienhed kom til at hedde franske franc, og blev opdelt i ti decimes og hundrede centimes. Efterhånden kom den nye franc til at spille en vigtig rolle for funktionen af Den Latinske Møntunion (LMU). LMU var et stort projekt i det 19. århundrede, og havde til formål, at gøre det monetære system i Europa mere ensartet. I mange henseender blev Frankrig også en model for den skandinaviske pengepolitik i den sidste det af det 19. århundrede.

 

Francens historie

Selvom francen først blev introduceret som fælles valuta efter revolutionen i 1789-1799, begyndte dens lange og spændende historie langt tidligere. 

Første gang man begyndte at bruge franc som betalingsmiddel, var omkring 1360. Denne første franc blev udgivet af Kong Johan I, også kaldet Kong Johan den Gode, og mønten blev udgivet som en midlertidig mønt.  Præcis denne mønt er i dag kendt som ”franc á cheval”, hvilket betyder ”franc til hest”, og viser kongen i fuld udrustning på en galopperende hest. Nogen mener, at mønten blev præget som løsepenge, hvis formål var at betale for kongens frihed under en fængsling i England. Ordet ”franc” betyder ”fri”, og det er derfor nærliggende at tro, at mønten kom til at symbolisere kongens frihed. Kong Johan den Godes efterfølger, Karl V (den vise), fortsatte med at lade franc á cheval præge og udvidede sortimentet med franc á pied (til fods), der ganske passende viser kongen til fods.

Herefter blev francen i kort tid genpræget under Charles VII (1423) og Henrik II (1577), inden francen endeligt blev en basisværdienhed i form af sølvmønter under den revolutionære regering i 1795.

Loven fastsatte, at 1-, 2- og 5-francmønterne skulle præges med deres pålydende, men grundet sølvmangel blev kun 5-francmønterne præget. Denne mønt blev udsmykket med Hercules, der frembragte frihed og ligestilling, symboliseret ved kvindelige guruer, hvilket var den franske revolutions centrale symboler.

Efter Napoleon I’s vellykkede statskup i 1799, satte han også i gang i prægningen af franc. Foruden sølvmønter, lod Napoleon også 20- og 40-francmønter præge i guld. 500 år efter franske francs første gang blev introduceret af Johan den Gode, var francen igen en fremtrædende guldmønt. Efter 20-francsmønterne blev præget under Napoleon I’s regeringstid, har mønterne fået tilnavnet ”Napoleon”.

 

Møntsamlingen

Denne værdifulde samling af historiske 20-francsmønter minder os om en fantastisk periode i den franske og europæiske kulturhistorie – Det turbulente århundrede, der fulgte i kølvandet på den franske revolution, da Frankrig svingende mellem republik, imperium og monarki. 

Siden Napoleon I introducerede 20-francsmønten i guld, blev den udbredt i alle regimer frem til første verdenskrig. Efter krigen i 1929 blev francen udgivet i sølv og siden 1950 er den blevet udgivet i en legering af aluminium og bronze. Den samling, vi her præsenterer, er fuldstændig unik og indeholder en kopi af hver hovedtype af de 20-francsmønter i guld:  Napoleon I (1804-14), Louis XVIII (1814-24), Charles X (1824-30), Louis Philippe I (1830-48), Anden Republik (1848-52), Napoleon III (1852-70) og Tredje Republik (1871-1940). Hver af de syv guldmønter i denne samling er efterspurgte samleobjekter. Samlingen indeholder mønter fra en spændende revolutionerede periode i et af Europas mest toneangivne lande.

 

Et turbulent århundrede

Da mønter er officielle symboler for stater, er de samtidig uvurderlige kilder til historisk information. Mønternes design og indskrifter fortæller os noget om, hvordan pågældende regimer ønskede at se og portrættere sig selv. Hvis du studerer mønterne over tid, kan du samtidig se, hvordan det politiske klima ændrer sig.

Dette var tilfældet med Frankrig i århundredet efter revolutionen.

De første mønter afspejler omvæltningen efter revolutionen (1789-1799). De blev udgivet af Kong Louis XVI (1774-1792), der var den herskende konge på denne tid. På trods af at kongen overlevede revolutionen, var hans position nu ændret til ”konstitutionel monark”, og mønten fra 1791 viser derfor hvordan monarkiet gik fra absolut monarki til forfatningsmæssigt monarki. Det var fortsat kongens portræt der prægede kobbermønterne, men på reverset var våbenskjoldet erstattet med en fasces (af lat. fascis 'knippe af tynde stokke med økse i midten', et romersk magtsymbol) og en frygisk hat, der symboliserede frihed og styrke. Sølvmønten var yderligere prydet med ordene: ”Regne de la Loi” (ære være loven). Ordene skulle understrege vigtigheden i den skrevne lovgivning der, i modsætning til kongens tidligere vilkårlige domsafgivelser, skulle sikre lige lov for alle.

I starten blev mønterne desuden dateret ud fra den nye kalender. Det gælder bl.a. mønterne An 3 de la liberté (tre år i frihed). Men det holdt ikke længe, og lige som den nye kalender, blev også det forfatningsmæssige monarki kortlivet. Allerede i 1792 blev det erstattet af Den Første Republik. Herefter blev de kongelige portrætter fjernet fra mønterne og erstattet af temaer og billeder, der symboliserede den nye æra. Flere mønter blev præget med en bølge, der symboliserede retfærdighed. Også den frygiske hat, indgik i symbolerne, og stod som symbol på frihed.  Derudover var alle mønterne præget med teksten ”Alle er lige for loven”.

 

Fra republik til kejserrige tur-retur

Den første republik gik under i 1799, da Napoleon Bonaparte udførte sit statskup. Selv tog han titlen som kejser i 1804 og inden længe, regerede han landet på samme vis som de tidligere konger. Derfor besluttede han også, at hans portræt nu skulle pryde alle franske mønter. Det var under Napoleons tid som konsul, at 20-francsmønterne blev introduceret. Disse blev udgivet frem til starten af første verdenskrig. Efter Napoleons abdikation i 1814 vendte Frankrig tilbage til dets forhenværende monarki, og mønterne vendte ligeledes tilbage til deres gængse form og prægning. Efter to konger – Louis XVIII (1814-1824) og Charles X (1824-1830), blev liberale Louis Philippe I (1830-1848) den forfatningsmæssige konge. Efter Louise Phillippe blev Frankrig igen en republik og mønterne vendte igen tilbage til deres udseende før den første republik, med temaer fra revolutionen: Sammenhold, frygiske huer og mottoet: ”Frihed, lighed og broderskab”. Louis Napoleon Bonaparte (1848-1870), bror til Napoleon I, blev valgt til præsident. Igen var temaer og symboler i hovedsædet, når det gjaldt udsmykning af mønter. Et par år senere udråbte Napoleon sig selv til kejser og tog navnet Napoleon III, der også prydede mønterne i dette tidsrum. I 1870 kollapsede Napoleon III’s regime og Den Tredje Republik blev en realitet. Igen vendte møntdesignet tilbage til de republikanske motiver, der hædrer folket og staten. Den Tredje Republik varede, målt ud fra franske standarder, længe. Hele 70 år, for at være helt præcis. Og det var i denne tid, de sidste 20 francs mønter i guld blev præget.

Hver af de syv smukke og symbolprægede mønter fortæller en lille bid af Frankrigs historie, og samlingen som heldhed bevidner om en spændende tid i Europas historie.