I 1864 tabte Danmark endda Slesvig, Lauenborg og Holsten efter nederlaget i krigen mod Preussen (i dag Tyskland). Men samtidig voksede nationalromantikken gennem kunst, kultur og digteri. Der er et yndigt land, hvor Danmark forbindes med bøgetræer og vikinger, blev skrevet af Adam Oehlenschläger i 1823.
Nationalsangen blev oprindeligt skrevet, som en del af teaterstykket, "Kong Valdemars Jagt" af Adam Oehlenschläger i 1822. Sangen blev dog først anerkendt som nationalsang i 1844 efter en konkurrence, hvor Oehlenschlägers tekst og Hans Ernst Krøyers melodi blev udvalgt, som det bedste bidrag. Siden da har sangen været en fast del af vores nationale kulturarv. Konkurrencen blev afholdt af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og havde til formål at finde en sang, der kunne repræsentere Danmark som nation. Forskellige digtere og komponister deltog, og blandt dem var Adam Oehlenschläger, der var en af Danmarks mest berømte digtere på det tidspunkt, skrev teksten til "Der er et yndigt land" mens Krøyer komponerede melodien.
Teksten til den danske nationalsang er fyldt med poetiske beskrivelser af vores land og dets skønhed. Den hylder Danmarks historie, natur, folk, og giver en følelse af stolthed og kærlighed til vores fædreland. Sangen minder os om vores fælles danske arv og værdier. Når vi synger den sammen, uanset om det er ved sportslige begivenheder, nationaldage eller andre festlige lejligheder, skaber den en følelse af samhørighed og enhed. Sangen forener os som et folk, og minder os om vores fælles historie og kultur.
Den er et symbol på vores kærlighed til landet, og vores stolthed som danskere.
