Helt generelt kan man sige, at inflation, som makroøkonomisk fænomen, henviser til løbende stigning i priser på varer, tjenesteydelser mv. Det er en økonomisk term, der i praksis betyder, at du skal bruge flere penge på mad, tøj, ydelser og at den enkelte forbrugers købekraft reduceres. For mens pengesedlernes nominelle værdi stiger, bliver de penge, du får i hånden, mindre værd. 
Når man kender til inflationsødelæggende effekter, forstår man hvorfor præsident Ronald Reagan (1981-1989) er kendt for at have udtalt: ”Inflation is as violent as a mugger, as frightening as an armed robber and as deadly as a hit man”.
Inflationsrate og inflationsformer
Når man taler om inflationsrater, taler man om den procentvise stigning på varer over en periode. Den mest brutale form for inflation, er hyperinflation, hvor der kan være prisstigninger på flere hundrede, sågar tusinde, procent pr. år. Årsagen til hyperinflation er primært, at regeringer forsøger at finansiere et offentligt budgetunderskud ved at printe flere penge. Hyperinflation kan i yderste konsekvens føre til kollaps af det monetære system.
Man kunne fristes til at tro, at al inflation er skadelig, men sådan forholder det sig ikke. Inflation indenfor aktiver som fast ejendom, guld og aktier er ganske normalt.
Foruden en mindre stigning i aktiver, er en inflationsrate på 1-3 % ønskværdig for enhver økonomi, da det efterlader rum til vækst, uden at puste økonomien op. 
Når inflationsraten bevæger sig op mellem 3-10 %, vil de fleste forbrugere kunne mærke det. Når inflationen nærmer sig 10 %, vil det typisk føre til mangel på varer i butikkerne og skabe så markante prisstigninger, at den enkelte ikke har råd til dagligvarer.
Når inflationsraten overskrider 10 %, destabiliseres økonomien. I sidste ende kan det resultere i, at regeringsledere må træde tilbage, da denne form for inflation typisk er resultatet af dårlig finanspolitik.
Inflation i Danmark og verden
Den højeste inflationsrate målt i Danmark finder vi tilbage i 1940, hvor vi nåede op på en rate på hele 24,4 %. Generelt har krigsårene ført højere inflationsrater med sig, og siden Anden Verdenskrig har vi ikke haft negativ vækst. I 1970’erne og 80’erne var den årlige inflation over 5 %. Siden da har vi haft en relativt lav, men stabil inflationsrate på ca. 2 %, hvilket vi kan takke Centralbanken for. Efter finanskrisens indtræden i 2008 har inflationen i Danmark været rekordlav. I 2016 ramte vi et gennemsnitligt forbrugerindeks på 0,3 %, der er den laveste inflationsrate siden 1953. I de 19 eurolande var billedet det samme, nemlig rekordlave inflationsrater, der først nu i 2017 ser ud til at have stabiliseret sig.
I 1920-30’ernes Tyskland så vi hvad hyperinflation kan føre til. Det gik så vidt, at et æg endte med at koste flere tusind mark. Resultatet blev, at der udviklede sig en form for bytteøkonomi, eftersom ingen længere havde tiltro til det monetære system.
En af de højeste inflationsrater vi kender til stammer fra Zimbabwe. I 2008 havde landet en inflationsrate på hele 2,2 millioner procent. Resultatet var, at den enkelte fødevare steg i pris, mens man læste indholdsfortegnelsen bag på. Resultatet blev et totalt kollaps.
