Det er ganske få opfindelser i verdenshistorien, der har betydet så meget for menneskets historie som penge. Penge taler et sprog, som hele verden forstår og mønten som betalingsmiddel har holdt sig relativt konstant i form og fremtoning gennem mere end 2.600 år. Før møntsystemet blev opfundet blev både kvæg, vågen, køkkenredskaber, fjer, skaller og stykker af ædelmetal brugt som betalingsmiddel.  Alt fra små stykker tøj til pressede mursten har faktisk på et eller andet tidspunkt været i brug som betalingsmiddel.

Verdens første mønt

Verdens første mønt stammer fra kongeriget Lydia i det nuværende Tyrkiet. Mønten var en blanding af guld og sølv, og målte ca. 10 millimeter i diameter og var udsmykket med et løvehoved på dets avers. Faktisk har mønters fremtoning forholdt sig relativt konstant siden denne første mønt. Det er derfor let at se, at en antik mønt er præget med samme formål og grundtanke som de mønter, vi præger i dag. Det gælder dengang som i dag, at mønter præges i forskellige metaller og med symboler som vægt, billeder, tal og bogstaver præget på revers og avers. Formen på mønterne har varieret lidt op igennem historien, alt efter hvor i verden de er præget. Historisk set har mønter både været runde, firkantede, ovale og ringformede. For 1.500 år siden prægede man i Kina mønter i bronze, der var formet som knive og andre former for værktøj.

Menneskehedens mest praktiske opfindelse

Idéen med mønter og møntsystemer som betalingsmiddel tog fart, da man fandt den første mønt i Lydia i 600-tallet f.Kr. Herfra tog det ikke lang tid før opfindelsen blev budt velkommen i de nærliggende lande, og mønten positionerede sig hurtigt som en af menneskehedens største opfindelser. Fra Lydia spredte konceptet sig til Grækenland og Perserriget, og særligt under Aleksander den Store (356-323 f.Kr.) fik det græske møntvæsen stor udbredelse. Noget af grunden til møntvæsenets hurtige udbredelse er nok, at det har mange fordele i forhold til tidligere former for betalingsmidler. For det første er penge små og lette at have med sig som betalingsmiddel. De er ikke let nedbrydelige eller sæsonbetingede, som det forholdt sig da man brugte korn og afgrøder til betaling.  Mønter er derimod evige og hårdfør. Samtidig kan de præges med segl eller mærke, som garant for deres værdi. Helt frem til vores tid har mønten haft en førende placering over sedler og øvrige former for betalinsgmiddel På trods af at området er i rivende udvikling, er der ikke nogen grund til at tro, at mønter er på vej ud til fordel for det moderne pengevæsens indtog i dagens samfund.

 

Mønter som historiefortællere

Mønter er en fantastisk måde at studere historie på og forstå fremmede kulturer, samfund og perioder. Hvis man studerer motiverne på mønter op igennem historien, åbnes en verden af politiske-, militære-, religiøse og kulturelle historie.  Motiver på mønter er bl.a. blevet brugt som propaganda og sejerssymboler i forbindelse med krig. Derudover er de blevet brugt til at fremme nationale symboler og for at vise portrætter af verdenshistoriens reagenter og herskere. Før fotografiets tid var mønter en måde hvorpå folket kunne se hvordan deres konge, dronning, kejser eller pave så ud. Derfor har personer som Alexander den Store, Cæcar, Napoleon og Dronning Victoria præget mønter igennem historien. I enkelte tilfælde fra oldtiden var møntportrætterne de eneste eksisterende fremstillinger af en hersker.

 

Unik Valuta

I gamle dage blev mønter brugt på tværs af landegrænser. Dette var muligt, eftersom værdien på mønterne blev fastsat gennem mønternes vægt i ædelt metal. I de gamle vikingesamfund i Norden er der bl.a. fundet både britiske og arabiske mønter. I dagens moderne samfund har vi derimod store verdensvalutaer, som bliver accepteret stor set hele kloden rundt. Foruden disse verdensvalutaer, har hvert land deres møntsystem.

Danmarks første mønt blev udgivet under Svend Tveskæg i år ca. 995. Før den tid havde man brugt andre landes valuta som betalingsmiddel i Danmark, så vel som i resten af Norden. Tveskægsmønterne var tydeligvis inspireret af angelsaksiske penge, hvorfor de generelt ligner andre mønter fra samme tidsperiode.

Her kan du læse mere om Danmarks mønthistorie: Læs mere

 

Verdens ældste møntenhed

Det britiske pund er verdens ældste fortsat eksisterende møntenhed. Det blev først introduceret i det angelsaksiske rige i sidste halvdel af 700-tallet. Et pund var det samme som 240 sølvpennies og vægtværdien var et pund i rent sølv. GBP britiske pund er i dag kaldt pound sterling og er blandt verdens største valutaer.

 

Dollar – Verdens mest udbredte valuta

Dollaren er i dag verdens mest kendte og udbredte valuta med 60 % af markedet i verdens valutahandel. Den første dollar blev præget i Philadelphia i 1793, baseret på den gamle spanske 8-reales. Værdien svarede til den tyske ”thaler”, som er den tyske sølvmønt, hvorfra navnet ”dollar” oprindeligt kommer. Navnet ”thaler” opstod i starten af 1500-tallet, da man efter store sølvfund i Joachimsthal i Tyskland stod med store mængder af sølv mellem hænderne. For dette sølv skabte man de såkaldte Joachimthalere, og senere fik de det noget kortere navn ”thaler”. Dette var starten på både den norske daler og den amerikanske dollar. I dag bruges amerikanske dollars som gyldigt betalingsmiddel i de fleste lande, og i en række lande som Australien, New Zealand og Canada har man også dollars som betegnelse for den lokale møntenhed.

 

Dollarens udfordringer

1.januar 2002 blev euroen indført og verden fik en ny møntenhed. I dag består eurozonen af i alt 19 medlemsstater, og Euroen er også gangbar i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten. Tanken bag euroen som fælles europæisk møntenhed var at opnå monetær stabilitet i Europa. Euromønternes forside er identisk i alle zonens udgivelseslande, mens bagsiden varierer fra land til land. I løbet af få år har euroen indtaget en position som en stærk verdensvaluta og er blevet en reel udfordrer til den amerikanske dollar, også udenfor Europa.

Af andre store verdensvalutaer er det værd at nævne den japanske Yen og kinesiske Yuan. Sidstnævnte er over de seneste år blevet en af de helt store møntenheder i verden. Dette skyldes, at Kina fortsat bliver vigtigere og stærkere som handelsaktør på verdensmarkedet.

Meget er sket over de sidste 2.600 år, men mønter står stadig som en vigtig opfindelse for menneskeheden. Trods elektroniske penges indtog er der intet der tyder på at den enkle men dog geniale opfindelses tid er forbi.

 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du tilladelse til at bruge cookies. Læs mere...