Den svenske kemiker Alfred Nobel er måske mest berømt for at have givet navn til den anerkendte Nobelpris. Men Nobel var faktisk en ganske dygtig kemiker, ingeniør og opfinder i sin tid.

Alfred Nobel blev født i 1833 i Stockholm, men flyttede forholdsvist tidligt til Sankt Petersborg i Rusland med hans familie, da hans far fik arbejde på en torpedofabrik. Gennem hans fars arbejde fik familien råd til at sende Nobel i skole og især studierne i kemi og sprog greb den unge dreng.

Som 17-årig rejste Nobel til Paris for at studere og her mødte han Ascanio Sobrero, som 3 år tidligere havde opfundet nitroglycerin. Sobrero var dog ikke meget for sin egen opdagelse, da nitroglycerin var meget ustabilt og kunne eksplodere pga. små ændringer i temperaturen. Nobel så dog potentialet i det eksplosive stof, da det var langt mere eksplosivt end krudt, og han ønskede at bruge det kommercielt.

I starten af 1860’erne vendte Nobel tilbage til Sverige og han fortsatte sit arbejde med nitroglycerin. Desværre var der ikke store fremskridt og i 1864 var der en stor eksplosion på hans fabrik i Heleneborg, som dræbte fem mennesker inklusive Nobels lillebror, Emil Nobel. Ulykken gjorde at Nobel flyttede sin fabrik til et mere øde område og 3 år senere opfandt Nobel dunamitten, som et stadig kraftigt, men mere stabilt sprængstof end nitroglycerin. Nobel opfandt yderligere to sprængstoffer de følgende år, Gelignite og Ballistit, og nåede faktisk at søge 355 patenter i sin livstid.

Da Nobels anden bror, Ludvig, døde i 1888 blev der fejlagtigt skrevet en dødsannonce om Alfred Nobel og den ramte ham hårdt. Den handlede om at han havde brugt al sin viden og sit liv på at gøre verden til et farligere sted med flere sprængstoffer. Derfor besluttede Nobel at testamentere hans formue til en ny videnskabspris, som skulle uddeles årligt i 5 grene til den mest velfortjente videnskabsmand lige gyldigt nationalitet. Nobel døde i 1896 og siden 1901 har man uddelt Nobelprisen.