Ikke mange nationalklenodier har en så interessant historie som de danske guldhorn. Fra at blive fundet på en mark, til at blive udstillet på Det kongelige Kunstkammer, til at blive stjålet, smeltet og forsvinde for altid. Adam Oehlenschlägers digt ”Guldhornene” blev skrevet kort efter tyveriet, hvilket viser at symbolet på den danske nationalromantik havde fået så stor en plads i danskernes hjerter, at de var blevet et nationalsymbol.

Selvom Guldhornene i dag ofte beskrives som et par, blev de faktisk fundet hver for sig. Den 20. juli 1639 fandt Kirsten Svendsdatter det lange horn, mens det korte blev fundet næsten 100 år senere af Erik Lassen den 21. april 1734. Begge horn blev dog fundet på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder i Slesvig. Begge horn blev straks efter at være fundet afleveret til kongen. Det store horn, hvis ydre kurve målte 75,8 cm og vejede 3,1 kg, skænkede Christian IV til sin søn, den udvalgte prins Christian, der døde før sin far, så han kunne bruge det til drikkehorn. Da det lille horn, der vejede 3,7 kg, blev overleveret til Christian VI, blev begge horn placeret i Det kongelige Kunstkammer til opbevaring.

Det vides ikke præcist hvem der skabte hornene eller til hvilket formål, men man ved de stammer fra den germanske jernalder i 400-tallet e.Kr. Grundet det ædle metal og udsmykningen på hornene kan det tænkes at hornene er blevet anvendt ved ritualer ved religiøse ceremonier. Man ved at der var denne tid blev bruge drikkehorn i Danmark, som havde samme form som guldhornene, men man havde ligeledes blæsehorn i samme form og størrelse. Om hornene oprindeligt har været drikkehorn eller blæsehorn står stadig hen i det uvisse. Dog mener man at tegningerne på hornene afbilleder sagnet fra den nordiske mytologi om Balders død, hvilket styrker teorien om at hornene blev brugt til religiøse ceremonier.

Natten mellem den 4. og 5. maj 1802 blev guldhornene stjålet af den fattige guldsmed og urmager, Niels Heidenreich. Niels var i 1789 blevet dømt til fængsel på livstid for forfalskning af pengesedler. I fængslet lærte han smedearbejde og var så talentfuld som guldsmed, at han begyndte at udføre småreparationer for Det kongelige Kunstkammer. Det var her han så guldhornene og også sådan han senere kunne fremstille kopier af nøglerne til kunstkammeret. Efter at være blevet benådet efter 9 års fængsel fik Niels arbejde som guldsmed og han blev gift, men parret sank dybere og dybere ned i gæld, hvilket gav Niels ideen om at stjæle guldhornene og bruge guldet. Parret boede på Larsbjørnsstræde 18 i København, bare få 100 meter fra hvor Adam Oehlenschläger sad på Vestergade og skrev digtet ”Guldhornene, og det var her han i 2 uger opbevarede guldhornene, før han i deres køkken begyndte at smelte dem. Guldet blev brugt til fremstilling af smykker, skospænder og pagoder. Niels Heidenreich blev arresteret den 27. april, tilstod tyveriet den 30. og blev den 10. juni dømt til at sidde i tugthus i 37 år. Han døde 4 år efter sin løsladelse som 83-årig.

De horn man i dag kan se på Nationalmuseet er kopier fremstillet ud fra tegninger og øjenvidneberetninger. Disse horn har dog også været stjålet. Den 17. september 2007 forsvandt guldhornene igen fra udstillingen ”Kongernes Jelling” i Jelling, som havde lånt hornene fra Nationalmuseet. Hornene og nogle andre genstande, der blev stjålet samtidig, blev fundet allerede dagen efter i god behold og to unge mænd blev arresteret og anholdt.

Danmarks Kulturskat - Guldhornene Guldbarre

Læs mere om guldbarren her: https://www.monthuset.dk/guld/danmarks-guldhornene-5831011044