Den alvorlige mangel på sølv gjorde, at kongen måtte se sig om efter andre metaller at lave
mønter af. Datidens alternativ var kobber, men kongen havde ingen kobberminer. Dette betød,
at han måtte købe kobber ind for at få produceret mønterne, og eftersom der var mangel på
penge i statskassen, var der ikke råd til at købe kobberet.

”Gratis” kobber
Da kom kongen på en god ide. Landet var jo fyldt med store kobberkedler, som blev brugt
til hjemmebrænderi. Dette repræsenterede en stor kobbermængde, og disse kedler kunne vel
komme til nytte! Druk og alkoholisme var et betydelig samfundsproblem på det tidspunkt,
og hjemmebrænderi nåede uanede højder. Kongens ide gik derfor ud på at forbyde privat
alkoholproduktion og beslaglægge kobberkedlerne. Kobberet fra kedlerne kunne han så smelte
om og bruge til møntproduktion. Som sagt, så gjort! Til trods for at kongen selv drak som en
svamp, beordrede han politiet til at stoppe hjemmebrændingen og inddrage alle brændevinskedler.
Christian VII slog dermed flere fluer med et smæk: Han fik bugt med hjemmebrændingen, han fik
fat i ”gratis” kobber, han fik også store indtægter af bøder for hjemmebrænderi og han fik
forsynet folk med nok mønter. Christian VII har ikke fået noget godt eftermægle, men i
mønt-politikken var han ikke så dum! Mere kreativt er en mønt sjældent blevet frembragt!